Alle katteejere har stået overfor problemet at finde en flot kattebakke. Kattebakker er nemlig en vigtig del af det at have kat, da de på ingen både kan leve uden denne. De fleste kattebakker er dog desværre ikke særlig kønne og passer derfor ikke ind i ens indretning.

For mange er problemet ikke stort, da de nemt kan gemme kattebakken væk i et rum, hvor kun få har adgang til. Det giver både katten lidt privatliv, når denne skal benyttes og samtidigt slipper man for, at blive mindet om den langt fra kønne plastik kasse dagligt. Men hvis man bor småt, kan dette være et problem og derfor håber vi med dette indlæg, at kunne give andre katteejere et par idéer med på vejen til, hvordan man får sig en fin kattebakke.

Byg din kattebakke selv

Hvis du er fiks på fingrene eller kender en der er det, er det at bygge sin egen kattebakke en nem opgave, der ikke kan tage mange timer. Selve udførelsen burde være let tilgængelig, men designet derimod kan godt trække tænder ud. Vi er alle forskellig smag og derfor er det også individuelt, hvad man synes ser pænt ud.

kat

Vi har set en række eksempler på kattebakker bygget ud af MDF plader, som vi personligt synes er et flot materiale. Det er nemt og billigt at gå til, så man kan derfor godt være lidt kreativ og prøve nogle ting ad, før man beslutter sig for det endelig design. Hvis man er i tvivl om materialet, anbefaler vi man sørger inspiration på nettet eller besøger sit lokale byggemarked, hvor man ofte kan se eksempler.

Gem kattebakken

Her snakker vi ikke i et skab eller måske et bryggers, nej derimod i et andet møbel. Hvis man ikke selv har mod på at bygge en kattebakke fra bunden, kan man nemt finde små møbler i Jysk, IKEA eller genbrug, som kan benyttes til formålet. Køb f.eks. en trævasketøjkurv, placer kattebakken i bunden og skær et hul i siden så din kat frit kan gå ind og ud.

En nem og simpel måde at gemme de grimme plastik kattebakker væk på, uden de skal stilles frem og tilbage, når der kommer gæster. Vi vil gerne vædde med, at ingen læger mærke til møblets virkelige funktion, med mindre de selvfølgelig ser din kat smutte ind i siden.

Køb en flot kattebakke

Den absolut nemmeste løsning er selvfølgelig at købe en kattebakke, som du synes er flot. Det er ikke noget der findes mange af, for så stod vi jo ikke over for denne problemstilling, men der findes enkelte pæne kattebakker. Prisen er selvfølgelig højere end en i plastik, men til gengæld skal du heller ikke bruge yderligere penge eller kræfter på at bygge en selv eller gemme den væk.